[caldera_form id="CF5bab6afc83fdd"]

Om Klinik for Systemisk Fysioterapi

Helt tidligt i min karriere som privatpraktiserende fysioterapeut tilbage i 1976, bemærkede jeg, at langt størstedelen af mine patienterne  tilsyneladende havde ulige benlængder, ikke lige lange ben.

Benlængden kontrolleres normalt ved at patienten står op, og man ser om de 2 hoftekamme står i samme vandrette højde.

Hvis hoftekammene ikke står i samme højde, siger man, at det skyldes forskel i benlængde.

Når man undersøger på denne måde er 3 knogler involveret: underben, lårben og hofteben.

Hvis patienten sidder ned på en taburet, og man igen måler hoftekammenes stilling, så står de to hoftekamme stadig i forskellig højde.

Når patienten sidder ned, kan de ulige lange ben ikke have indflydelse på højden af hoftekammen.

Højde forskellen skyldes, at der er sket en rotation i leddet mellem hofteben og korsben, dette led kaldes almindeligvis SI-leddene.

Skulderbladene står også altid i forskellig højde hos patienterne, men de er ikke smertefulde på samme måde som SI-leddene. Bækkenområdet er ofte ligeså smertende som lænden.


Gennem årene har jeg behandlet flere tusinde patienter i min praksis


De to fund er fælles for patienter med en lang række symptomer – og det er uanset hvilke symptomer patienten søger behandling for, hvor alvorlig og fremskreden patientens sygdom er, samt hvor længe patienten har haft problemet.

Spændinger og hjernehinde systemet

Hvis man ved behandling korrigerer stillingen af leddene mellem korsben og hofteben, så patienten bliver mere lige, letter det på mange symptomer andre steder i kroppen, f.eks.  på hovedpine, nakkesmerter

Den klare sammenhæng som jeg oplever , der er mellem stillingen i bækkenknoglerne og andre symptomer, fik mig til at tænke på  hjernehindesystemet, det durale system. Det  er en bindevævshinde, der beskytter hjernen og rygmarven. Den fæster nede i korsbenet ved  SI-leddene og strækker sig op gennem hvirvelsøjlen, omkring hjernen og fæster helt fremme ved øjenkrogene. Det er et lukket system,  hvor det er den samme væske der løber hele vejen i hindesystemet fra hjernen ned i rygmarven . Er knoglerne i bækkenet roterede, kan det tilsyneladende trække i hindesystemet, der fæster i SI-leddene,  og dette udløser et øget pres  hele vejen op langs hvirvelsøjlen.

Hjernen er den computer, der styrer kroppen i samarbejde med det autonome, dvs. det selvstyrende nervesystem.

Der går impulser fra hjernen ned i kroppen og fra kroppens organer  op til hjernen.

Dette samarbejde  styrer kroppens funktioner.

Hvis der er blokeringer nogle steder i impulserne arbejder kroppen ikke optimalt, der dannes spændinger, dysfunktioner og smertende tilstand.

Hvis denne spænding er meget kraftig, kan man ikke vrikke leddene i ryggen løse,.Hvis spændingen er mindre kan man  løsne leddet og trække led kapslen lidt længere og så føler patienten sig lidt bedre tilpas i en periode, men det strammer  oftesttil igen. Det er forklaringen på, at det føles bedre, når man har fået manipuleret sin ryg, fået ´knækket leddet´, så der ikke nerver i klemme Men det er en symptomatisk behandling på samme måde, som massage er en symptomatisk behandling

Behandling med laser og TNS

TNS-behandling har været mulig siden 70érne. Apparaterne er faktisk godkendte som hjælpemiddel, da man dengang var så optimistisk at tro, at de kunne erstatte smertestillende medicin. Men sådan er det ikke gået.

I 80érne kom laseren. Den første laser var en meget svag lysstråle på 30 mw, i dag har vi lasere på 500 mw, så her er sket en enorm teknologisk udvikling.

n.


TNS står for Transcutan Nerve Stimulation, en betegnelse der dækker over
nervestimulation gennem huden


D

De stærke lasere kan påvirke strukturer dybere i kroppen, da de kan trænge 13 cm ind, hvor de gamle kun kunne gå 3 cm ind.

Ved samtidig at stimulere bestemte hud områder med  TNS-strømme  for at påvirke det autonome nervesystem og nogle specielle nerveceller med laser opnår jeg, at hoftebene og skulderbladene stiller sig parvis i samme vandrette højde .

Og dette resultat opnås hver gang, og hos alle patienter.

I dag er det muligt at rette skulderbladene samtidig med bækkenet, hvilket blev muligt i 2012, da en ny type laser blev udviklet, hvor man kunne stimulere dybereliggende nerveceller. Tidligere med den svage laser var det ofte kun bækkenet, der kunne rettes op.

 

Blokering og udspændinger

Når bækken og skulderblade ikke står i indbyrdes samme vandrette højde, definerer jeg patienten som blokeret. I den periode, man er blokeret, trækker  bindevævet sig  tilsyneladende sammen. At ophæve blokeringer er den nødvendige forudsætning for at kunne udspænde det spændte bindevæv. Når kroppen bliver stimuleret med kombinationen af laser og TNS-strømme på en ganske bestemt måde, sker der en afspænding i kroppen. Når kroppen er blevet afspændt, er det muligt at udspænde for stramt væv med holdbar effekt.

Udspændingerne foregår specielt omkring  hvirvelsøjlen  og brystkassens led.

Udspændingerne er meget specifikke, og foregår vha. almindelig manuel fysioterapi.

Jeg kan kun se blokeret/ ikke blokeret, enten /eller. Men man kan naturligvis være mere eller mindre blokeret. Og gennem livet bygges der ovenpå lag på lag.

 

Om Dorte

  • 2004 Klinik for Systemisk Fysioterapi Østrebro, København
  • 1976-2004 praktiserende i Vestsjælland, fra 1982 med egen klinik
  • 1970 – 1976 Holbæk Central Sygehus
  • 1965 – 1970 Bispebjerg Hospital
  • Uddannet Teilmanns Kursus, København 1965