Alle henvendelser besvares indenfor 2 arbejdsdage.



Svimmelhed

Case

Historien
37 årig mandlig montør KFJ havde gennem ti år haft tiltagende hovedpine og haft svært ved at koncentrere sig. Indenfor de seneste måneder var han blevet tiltagende svimmel. Svimmelheden var ikke lige voldsom hele tiden, men den var aldrig helt væk. For at kontrollere og modvirke svimmelheden spændte han muskulaturen i hele kroppen, så han levede i en konstant anspændt tilstand. Han oplevede, at hvis han drak en øl, fik han noget der mindede om en allergisk reaktion, der udløste migræne. KFJ havde to gange været indlagt på hospital og været til undersøgelser hos neurolog, øjenlæge og ørelæge, uden at man havde fundet forklaring på hans svimmelhed. Med årerne blev han tiltagende træt og udmattet. Når han kom hjem fra arbejde, orkede han intet. Han droppede at spille fodbold og kunne heller ikke deltage i pasning af hjemmet og de tre børn.

Behandlingen
Bækkenet var roteret, og det ene skulderblad løftet op. I nakken var drejning til venstre og sidebøjning til højre meget nedsat. Hasemusklerne var ekstremt stramme.
Efter undersøgelse fik KFJ fik seks behandlinger med stimulation og udspænding.

Resultat
Symptomerne aftog, så KFJ kom til at fungere normalt igen.

Case

Historien
OH var en 44 årig mand. Han havde problemer med at klare sit job som lærer, efter han for to år siden blev påkørt bagfra af en bil, mens han holdt for rødt lys.
Ganske langsomt efter uheldet udviklede han hovedpine, svimmelhed, og han havde problemer med koncentration og hukommelse. Han var også blevet meget intolerant over for støj, hvilket var et stort problem på jobbet. Idrætstimerne havde han helt måtte droppe, og i fritiden opgav han at spille badminton.

Behandlingen
Undersøgelsen viste, at nakkemuskulaturen var meget spændt, og han kunne slet ikke slappe af, selv ikke når han lå ned. OH holdt hovedet i fast i midtstilling hele tiden. Normalt kan man bevæge nakken på patienterne, når de ligger afslappet på ryggen ved at dreje hovedet til siderne, men her spændte OH imod, bare man bevægede nakken en anelse ved undersøgelse. Efter behandling med stimulation var OH afslappet i nakkemuskulaturen og herefter fulgte udspænding af bindevæv omkring nakken og mellem skulderbladene. I alt fik OH en undersøgelse og fem behandlinger.

Resultat
Da det lykkedes at slappe nakkemuskulaturen af, så hovedet igen kunne bevæges og bindevævet udspændes, forsvandt symptomerne.

Case

Historien
32 årig sekretær LP havde svært ved at klare sit arbejde og havde i perioder lange sygemeldinger.
Hun beskrev problemer med nakke og skuldre, svimmelhed, overvægt og psoreasisgigt, der gav hudforandringer over led samt lændesmerter med ischias.

Behandlingen
Undersøgelsen viste at bækkenet var roteret og det højre skulderblad hævet op. Den indadgående drejningen i skuldrene og udadgående drejningen i hofterne var meget nedsat. LP fik fem behandlinger, een med stimulation efterfulgt af4 behandlinger med udspænding, hvor det lykkedes at opnå øget bevægelihed i sklder- hofteled. Efterfølgende kom LP til opfølgende behandlinger med en måneds interval.

Resultat
LP´s smerter blev reducerede. Hun tabte sig i de efterfølgende måneder, fordi hendes appetit ændrede sig, da hun fik det bedre. LP kom på den måde ind i en god udvikling, fordi de færre smerter og vægttabet gav hende humør og overskud til at ændre livsstil.

Case

Historien
Den 50-årige social- og sundhedsassistent EP havde i ti år haft problemer med spændinger og smerter i nakke og skulder. EP spændte så meget, at hun plejede at vågne et par gange hver nat, fordi hun skar tænder. En dag blev EP pludselig svimmel efter at have rengjort et loft. Hun kunne kun ligge i sengen og var så svimmel, så hun ikke selv kunne gå i brusebad. Umiddelbart var diagnosen en virus på balancenerven. Efter ti uger var situationen ikke væsentlig bedre. EP kunne nu selv gå i bad og tage tøj på, men hun kunne forsat ikke bære indkøb hjem, støvsuge, hænge vasketøj op, etc.

Behandlingen
Undersøgelsen viste, at EP næsten ikke havde bevægelse af nakken, hvis nakken blev bevæget lidt ud fra midtstilling. Så svimlede det kraftigt, og EP holdt hovedet helt fikseret af frygt for anfaldene. Bækkenet var roteret og skulderbladene stod i forskellig højde. EP blev behandlet med stimulation og udspænding i alle ryggens områder (nakke, skulderblade og lænd) over seks konsultationer.

Resultat
Den akutte svimmelhed forsvandt efter stimulering af nervesystemet, og de kroniske smerter blev reduceret efter udspændinger. Da EP sluttede behandling beskrev hun, at hun havde det godt.

Case

Historien
HJ var en kvinde på 26 år, der arbejdede som sælger. To måneder før hun kom til behandling, havde hun været involveret i et harmonika sammenstød. Hun kom på skadestuen efter påkørslen, og nakken blev røntgenfotograferet, men der var ingen brud. Derfor blev hun udskrevet med besked om, at hun skulle gå hjem og slappe af. I løbet af nogle timer blev hun mere og mere spændt hele vejen fra nakken og ned i benene. Hun fik kvalme, blev svimmel, fik hovedpine og kunne ikke ligge ned og slappe af. I tiden efter kunne hun ikke bukke sig forover og løfte sin lille søn på tre år eller foretage sig andet, der krævede foroverbøjning.

Behandlingen
Ved undersøgelse var bækken roteret og skulderbladet løftet. Nakken var låst af reflektorisk spænding pga. smerte, der trak ned mellem skulderblade og ud i skuldre. Behandlingen fulgte metoden i Systemisk Fysioterapi med stimulering af det selvstyrende nervesystem og udspænding. Denne patient fik ti behandlinger, fordi hun kun tålte meget kortvarig behandling ved de indledende konsultationer pga. smerte.

Resultat
Efter ti behandlinger i løbet af halvanden måned var HJ i stand til at genoptage sit arbejde. Hun kunne gennemføre en arbejdsdag uden at spænde nakken unødvendigt. Hun var dog forsat psykisk påvirket af oplevelsen.

Case

Historien
82-årig pensionist AA var så plaget af hovedpine, svimmelhed, øresusen (tinnitus), stivhed og smerter i hele kroppen, så hun intet kunne foretage sig.
Hun orkede ikke at gå omkring i sin lejlighed. Hun fik hjemmehjælp til alt. Hovedpinen blev forværret af radio og fjernsyn og p.gr.a. smerter var hendes koncentrationsevne så dårlig, så hun ikke engang kunne læse avisen.
Selv kortvarige besøg af børn og børnebørn var for meget for hende.

Behandlingen
Undersøgelsen viste, at udover roteret bækken og hævet skulderblad var nakkens bevægelse meget nedsat i alle retninger og patientens skulderbevægelse var også meget reduceret. Fra nakken og ned under skulderblade var al bevægelse besværet. AA fik i alt 12 behandlinger med stimulation og udspænding med fokus på de øverste nakkeled og det første ribben, skulderblade og kraveben.

Resultat
Smerterne forsvandt i løbet af behandlingerne. Nakken blev løsere. Svimmelheden og øresusen aftog. Da behandlingen sluttede, kunne AA læse lidt avis, se fjernsyn og holde til at have besøg af familien. Hun kunne også gå lidt ud på altanen eller trappegangen for at sludre med naboen.