Alle henvendelser besvares indenfor 2 arbejdsdage.



Sidesting

Case

Historien
22 årig fodboldspiller MP kom til behandling med lyskesmerter i venstre side. Han havde længe haft sidesting, når han løb. I begyndelsen oplevede han lyskesmerterne, når han havde spillet fodbold i en halv times tid men problemet tiltog, så i løbet af nogle måneder endte han med at opgive at spille. Han havde forsøgt at få lokalbehandling af lysken, hvor han havde fulgt et øvelsesprogram ligesom han havde forsøgt at spænde ud over lysken.

Behandlingen
Undersøgelsen viste, at MP var meget stram i hasemusklerne og i hoftens andre muskler. Specielt gjorde det ondt i hoften at bøje hoften maksimalt. Bækkenet var drejet, og det ene skulderblad løftet. Han fik fire behandlinger efter forløbet i Systemisk Fysioterapi.

Resultat
Både lyskesmerter og sidesting forsvandt. MP genoptog fodboldspillet og bemærkede, at han føltes løsere i kroppen, at det var meget behageligere at spænde ud nu og han kunne løbe hurtigere.

Case

Historien
59-årig kvinde IJ havde været på pension i fem år, men stoppede på jobbet som ufaglært fabriksarbejder for syv år siden efter længere sygemelding.
IJ havde i mange år lidt af ´stive led og muskler´, rygsmerter, muskelgigt, sidesting, uro i benene og let depression. Efter mange år med smerter og nedsat bevægelse i hele kroppen, både ved bevægelse og i hvile, var IJ meget træt og udbrændt. Det kneb med at dyrke motion, så oven i alt andet er IJ med årene også blevet temmelig overvægtig. IJ havde af egen læge fået besked om, at udover slidgigt i knæ og hofter havde hun også fibromyalgi. 
IJ havde svært ved at sidde mere end en halv time, så fik hun rygsmerter og uro i benene.

Behandlingen
Undersøgelsen viste roteret bækken og skulderblad samt nedsat bevægelse i lænden og nakken. IJ fik syv behandlnger, som fulgte metoden i Systemisk Fysioterapi. Indledningsvis stimulation for at ophæve blokeringer og dernæst udspænding af stramt bindevæv omkring hvirvelsøjlen og brystkassen samt lokalbehandling af skulder- og hofteled.

Resultat
Efter behandlingsforløbet havde IJ det væsentligt bedre. Hun havde næsten ingen smerter og mere smidighed i kroppen.
Det var ikke et problem at gå i biografen eller i byen. IJ kunne tåle at sidde ned i længere perioder, også i en blød og dyb lænestol.
Da det nu blev muligt at bevæge sig uden stærke smerter og trætheden aftog, begyndte hun til pensionistgymnastik og på et afspændingshold. I det første halve år efter behandlingen tabte hun fem kg. Humøret var også en del bedre.