Alle henvendelser besvares indenfor 2 arbejdsdage.



Knæsmerter & gigt i knæet

Case

Historien
70 årig mandlig pensionist ES havde igennem ti år fået medicin for depression. Han havde også problemer med smerter i sit højre ben samt lændesmerter. For tre år siden havde han fået en ny højre hofte, men oplevede forsat smerter i lænd og højre knæ. Han følte, at han havde mistet initiativet. Han havde ikke rigtig lyst til noget, for han fungerede ikke i hverdagen. Han kom til behandling for at se, om det kunne hjælpe lidt på smerterne i benet.

Behandlingen
Bækkenet var meget kraftigt roteret og skulderbladet i højre side meget hævet. Han havde desuden en stram nakke. Han blev behandlet med stimulering og udspænding over fem konsultationer og valgte herefter i en periode at komme en gang om måneden.

Resultat
Smerterne i benet forsvandt, og han blev løsere i kroppen. Det gav energi, så depressionen aftog og initiativet kom tilbage. Hans oplevelse var, at han begyndte at kunne fungere i sin hverdag.

Case

Historien
45 årig mandlig kontorchef LT havde gennem ti år haft tiltagende problemer med knæsmerter. Han brugte i perioder knæbandage dagligt og tog altid knæbandager på, hvis han skulle gå en længere tur. Han syntes, at det hjalp lidt med støtten fra bandagerne. Pludselig fik han under havearbejde akut kraftige lændesmerter, hvor det trak ned i venstre ben. Han ’låste’ og kunne ikke bevæge sig. Smerterne var så voldsomme, at han måtte sygemelde sig. To gange tidligere for 5 – ti år siden havde han oplevet rygsmerter, hvor lænden ’låste’, så han måtte sygemeldes. LT fortalte, at han de sidste ti år faktisk ikke havde ligget på højre side p.gr.a. smerter og ømhed i højre hofte, men det var blevet en vane han ikke længere tænkte over.
 LT søgte behandling pga lændesmertene.

Behandlingen
Ved undersøgelse var der foruden et roteret bækken og løftet skulderblad også stramning i begge hofteled. Bevægelsen i højre hofte var markant nedsat og højre hofte smertede. Der var en kraftig skurrende lyd ved bevægelse af knæene, og nakken var meget stram. LT tilskrev sine nakkesmerter, at han arbejdede meget ved computer. Han havde ikke opfattet nakken som et symptom, men som et nødvendigt onde i forbindelse med sit arbejde.
 LT fik i alt fem behandlinger foruden en undersøgelse.

Resultat
Efter en dobbeltbehandling med stimulering af nervesystemet blev lændet så afslappet, at låsningen aftog, og han kunne genoptage sit arbejde. Efter udspændingerne havde han ikke behov for knæbandager, og han kunne ligge på højre side uden at få smerter i hoften. Behandlingen løsnede nakken, hvilket LT oplevede som meget behageligt i hverdagen. Udover sit arbejde ved computeren oplevede han f.eks. også at det var meget lettere at bakke bilen. Alt i alt fik LT mere energi og tingene gik nemmere i dagligdagen.

Case

Historien
14 årig skolepige RA havde konstante problemer med lændesmerter, smerter i højre knæ og hovedpine.
Hun forsømte ofte gymnastik i skolen og foretog sig intet aktivt i fritiden. Hun havde svært ved at koncentrere sig og tilbragte mest tid foran fjernsynsskærmen.

Behandlingen
Ud over drejet bækken og løftet skulderblad havde RA ekstremt stramme hasemuskler og meget nedsat foroverbøjning af nakken. Behandlingen fulgte forløbet med stimulation og udspænding. Hun fik i alt fire behandlinger.

Resultat
RA fik det fysisk godt. Derfor blev hun mere aktiv, både i skolen og i fritiden. Hun kunne bedre koncentrere sig i de boglige fag og deltog fuldt ud i gymnastiktimerne.

Case

Historien
87 årig kvinde DC havde gennem mange år døjet med gigtsmerter i ryg, skulder, nakke samt knæ. Det startede i venstre knæ, men nu var begge knæ lige dårlige. DC brugte rollator, hvilket lettede noget, når hun gik, men da hun boede på 1. sal uden elevator, var trapperne svære at klare. DC’s læge havde talt om muligheden for nye knæ, men p.gr.a. hjerteproblemer valgte DC ikke at blive opereret. DC var også overvægtig. En ond cirkel for p.gr.a. de kraftige smerter var det svært for hende at bevæge sig. Derfor gik hun kun de strækninger, hun var nødt til, men forsøgte at gå på gaden dagligt for at få lidt frisk luft, motion og ´se andre mennesker´.

Behandlingen
Bækkenet var kraftigt drejet. Bevægelsen i alle led var meget nedsat. Knæene var fortykkede og vævet ømt. Benene hævede. DC fik ophævet blokeringer med stimulation og udspændt efter det sædvanlige forløb. Desuden fik hun behandling lokalt af knæ, hofter, nakke og ryg. Hun fik i alt ti behandlinger imklusiv massage af infiltreret muskulatur.

Resultat
De skærende smerter i knæene blev markant reduceret, og hun følte sig løsere i kroppen og bedre tilpas. Efter behandlingerne kunne DC gå markant bedre og klare trapperne. Det gav øget aktivitet og humøret steg.

Case

Historien
En 66 årig tidligere sygehjælper BH havde problemer med smerter i ryg og nakke samt slidgigt i højre knæ.Problemerne var kommet gennem de sidste 20 år, men hun havde arbejdet fuldtid, ind til hun gik på efterløn som 60 årig. Nu var smerterne så kraftige, især i knæet, at det det kneb hende at holde hus og have. Hun kunne f.eks. ikke komme ned i hugsiddende stilling.

Behandlingen
Bækkenet var drejet, skulderbladet hævet, nakken var stram i alle bevægeretninger, der var nedsat bevægelse i venstre skulder og langs hvirvelsøjlen. Hun var meget øm og løst mellem skulderbladene. Højre knæ var ømt og fortykket, og det skurrede ved bevægelse. BH fik fem behandlinger efter metoden i Systemisk Fysioterapi.

Resultat
Smerterne i knæet aftog, så BH kunne nu klare sit hus- og havearbejde uden problemer. Bevægelsen i nakke og skulder blev fri. BH beskrev at have flere kræfter og mere energi.

Case

Historien
27-årig politibetjent EM havde i perioder haft problemer med smerter i højre knæ, specielt når han spillede badminton. Da han kom til behandling havde han det seneste halve år haft konstante smerter, så snart han løb eller gik stærkt. Han havde forsøgt styrketræning specielt af knæet, fordi muskulaturen omkring det smertende knæ var svækket, men det kunne ikke løse problemet. Røntgen af knæet viste begyndende slidgigt.

Behandlingen
Foruden det drejede bækken og stramme skulderblad havde EM meget stramme hasemuskler og nedsat bevægelse af nakke. Specielt nakkens foroverbøjning og drejning til højre var nedsat. Han havde også begyndende stramning af højre skulder. Den stramme skulder generede ham ikke, og han havde ikke bemærket den. Nakken tænkte han heller ikke over.
Han fik fem behandlinger med stimulation og udspænding.

Resultat
Knæet blev smertefrit, og skulderen og nakken løs. EM kunne genoptage sin sport. Han bemærkede også at den løsere nakke betød meget for hans function. F.eks. var det nu lettere at dreje hovedet, når han bakkede med bilen.