Alle henvendelser besvares indenfor 2 arbejdsdage.



Hvileløse ben (uro i
 benene)

Case

Historien
55 årig kvinde JN havde været på pension i seks år, men de sidste tre år på arbejdsmarkedet var JN næsten konstant sygemeldt. JN havde arbejdet siden, hun var 18. De sidste mange år som montrice på en elektronikfabrik. JN havde så langt tilbage, hun kunne huske, haft smerter over alt i kroppen, ´stive led og muskler´, rygsmerter, muskelgigt, ´uro i benene´ og let depression. Hun havde været så træt bare af at passe sit arbejde og sine daglige gøremål, at hun ikke havde orket at dyrke motion. Efter en arbejdsuge var hun været helt udbrændt. Gennem årene var hun blevet overvægtig. JN havde efter lægeundersøgelser fået at vide, at hun havde fibromyalgi. For syv år siden fik JN brystkræft, som hun blev opereret for. Efter denne operation fik hun pension. JN kom til behandling, fordi hun havde svært ved at sidde i mere end en halv time, for så fik hun uro i benene og smerter i ryggen. Det var så slemt, at hun knapt kunne gå på besøg, fordi hun konstant måtte røre på sig.

Behandlingen
JN havde et meget roteret bækken, et optrukket skulderblad og stramme, ømme muskler. Benene var hævede. Udover stimulering af nervesystem og udspændinger fik JN massage af muskulaturen. I alt seks behandlinger.

Resultat
JN fik det markant bedre. Hun havde færre smerter og kunne nu sidde stille i længere tid. Hun sov bedre om natten, hvilket hjalp på både humøret og energien.

Case

Historien
75 årig pensionist AP havde igennem flere år døjet med uro i benene. Problemet var ofte så slemt, at hun måtte gå frem og tilbage om aftenen. Hun kunne ikke finde hvile. Det var slemt, hvis hun skulle køre i bil eller tog uden mulighed for at bevæge sig, på besøg, etc. AP havde det bedst i konstant bevægelse, f.eks. ved at gå rastløst rundt. AP havde fået nogle ’pedaler’, så hun kunne sidde ned og cykle med benene. Hun var meget tynd, havde ingen appetit og åreforkalkning i benene.

Behandlingen
Udover et roteret bække og skæve skuldre havde AP meget nedsat bevægelse i skuldre, hofter og lænd. Behandlingen af AP fulgte den sædvanlige proces i Systemisk Fysioterapi med stimulation og udspænding. Efterfølgende fik AP massage af muskulaturen i benene. AP fik i alt syv behandlinger.

Resultat
AP fik det væsentligt bedre. Efter behandlingen kunne hun nu sidde i en time til halvanden uden problemer. Hun sov også bedre om natten, ligesom det også hjalp på appetitten, så hun tog lidt på.

Case

Historien
59-årig kvinde IJ havde været på pension i fem år, men stoppede på jobbet som ufaglært fabriksarbejder for syv år siden efter længere sygemelding.
IJ havde i mange år lidt af ´stive led og muskler´, rygsmerter, muskelgigt, sidesting, uro i benene og let depression. Efter mange år med smerter og nedsat bevægelse i hele kroppen, både ved bevægelse og i hvile, var IJ meget træt og udbrændt. Det kneb med at dyrke motion, så oven i alt andet er IJ med årene også blevet temmelig overvægtig. IJ havde af egen læge fået besked om, at udover slidgigt i knæ og hofter havde hun også fibromyalgi. 
IJ havde svært ved at sidde mere end en halv time, så fik hun rygsmerter og uro i benene.

Behandlingen
Undersøgelsen viste roteret bækken og skulderblad samt nedsat bevægelse i lænden og nakken. IJ fik syv behandlnger, som fulgte metoden i Systemisk Fysioterapi. Indledningsvis stimulation for at ophæve blokeringer og dernæst udspænding af stramt bindevæv omkring hvirvelsøjlen og brystkassen samt lokalbehandling af skulder- og hofteled.

Resultat
Efter behandlingsforløbet havde IJ det væsentligt bedre. Hun havde næsten ingen smerter og mere smidighed i kroppen.
Det var ikke et problem at gå i biografen eller i byen. IJ kunne tåle at sidde ned i længere perioder, også i en blød og dyb lænestol.
Da det nu blev muligt at bevæge sig uden stærke smerter og trætheden aftog, begyndte hun til pensionistgymnastik og på et afspændingshold. I det første halve år efter behandlingen tabte hun fem kg. Humøret var også en del bedre.