Alle henvendelser besvares indenfor 2 arbejdsdage.



Hovedpine

Case

Historien
35 årig jurist AM var gravid i 23. uge med sit andet barn. AM havde i den seneste måned haft tiltagende smerter over korsbenet, så det nu gjorde konstant ondt, når hun gik eller løftede. Specielt var det problematisk at løfte drengen på knap to år. AM var meget træt hver aften og kom til behandling, da hun også fik hovedpine.

Behandlingen
Ved undersøgelse havde AM foruden det drejede bækken og løftede skulderblad også meget nedsat bevægelse ved foroverbøjning og rotation af nakken, og hun var meget stram i hasemusklerne.
AM fik i alt en undersøgelse/behandling  med stimulation samt tre behandlinger med udspænding.

Resultat
Resten af graviditeten havde hun ikke store problemer. Hun brugte fikseringsbælte og var til tider noget øm over korsbenet. Hovedpinen forsvandt helt.

Case

Historien
36 årig kvindelig pædagog havde siden puberteten haft problemer med træthed og smerter i lænden samt menstruationssmerter.
Under 2. graviditet for syvår siden fik KP tidligt i graviditeten bækkenløsning og var sygemeldt i mere end et halvt år. Samtidig fandt man ud af, at hendes ben ikke var lige lange. Hun skulle have forhøjning under den ene sko. Efter fødslen blev bækkenproblemerne langsomt bedre, men gennem de næste par år fik KP oftere hovedpine, der nu havde karakter af migræneanfald. KP havde hver måned ofte flere sygemeldinger p.gr.a. migræne og altid en dags sygemelding ved menstruation. Hun havde konstante smerter og træthed i lænden og blev specielt træt af at arbejde foroverbøjet, som det er nødvendigt i en småbørnsinstitution. KP forsøgte at holde lændeproblemerne nede ved øvelser og motion og tog forskellige medikamenter mod migrænen.

Behandling
Foruden det drejede bækken og det løftede skulderblad viste undersøgelsen, at KP var stram og totalt fikseret i nakken samt fikseret og øm langs hele hvirvelsøjlen og i hofterne. Hun fik 5 behandlinger  givet som en undersøgelse/behandling samt fire behandlinger.

Resultat
I de næste par år fik KP en enkelt behandling med ca. ½ års mellemrum, men hun havde det godt i det daglige og havde ingen faste sygedage p.gr. migræne eller menstruation og ingen rygsmerter. Menstruationssmerterne var nu så svage, så hun ikke behøvede at tage smertestillende medicin.

Case

Historien
BH, en 26 årig kvinde, henvendte sig, fordi hun altid var træt, udbrændt, havde hovedpine og var øm i alle muskler. Hun havde problemer med at slappe af. Det var også et problem, at hun var for tynd, ikke havde appetit og røg for meget. BH havde forsøgt forskellige uddannelsesforløb, men havde måtte opgive p.gr.a træthed. Da hun kom til behandling, var hun på kontanthjælp. Hele situationen gjorde hende også deprimeret.

Behandling
BH havde nedsat bevægelse over alle led p.gr.a. den spændte muskulatur. Bækkenet var drejet, og skulderbladet hævet. Behandlingen fulgte forløbet i Systemisk Fysioterapi med stimulation og udspænding. Udover udspænding langs hvirvelsøjlen var der især spændinger omkring ribben. Hun fik en undersøgelse samt fire behandlinger  samt et par opfølgende behandlinger med ca. 3  tre måneders interval.

Resultat
BH oplevede, at hovedpinen forsvandt, og hun blev markant mere afslappet i sin muskulatur. Det gav hende lyst og energi til at være mere fysisk aktiv. Hun begyndte at svømme. Det gav både lidt mere appetit og kondition, så langsomt efter et halvt års tid havde hun selv trænet sig op til at fungere i en hverdag.

Case

Historien
52 årig mandlig smed GA henvendte sig, fordi han havde smerter og bevægelsesindskrænkning af højre skulder, en såkaldt ”frossen skulder”.
Skulderen kunne ikke løftes mere end et lille stykke ud fra kroppen, han havde konstante smerter og kunne ikke sove om natten for smerterne. Nu var GA sygemeldt på fjerdeuge. Han havde fået at vide, at det kunne tage op til to år, før skulderen blev normal igen. Han havde igennem de sidste 20 år været stiv i kroppen og havde nedsat bevægelse i alle led, ligesom han havde en ischias i højre ben og konstante nakke og lændesmerter. GA var blevet scannet, og det viste udbredt discusdegeneration i hele hvirvelsøjlen. GA led også meget af hovedpine.

Behandling
GA var ved undersøgelsen stram og havde nedsat bevægelse i begge hofteled, nakken og venstre skulder. Højre skulder var helt låst. Bækkenet drejet og højre skulderblad hævet.
Han fik i alt ti behandlinger, hvor han foruden stimulering af nervesystem og vanlige udspændiger, fik lokal behandling af musklerne omkring hofter og skuldre.

Resultat
GA blev løsere i hele kroppen og fik færre smerter. Specielt blev højre skulder løs og smertefri, så han fuldt ud kunne genoptage sit ret tunge arbejde som smed.

Case

Historien
47 årig klinikassistent HP havde gennem mange år har haft smerter og træthed i nakken. Smerterne trak op i hovedet samt ned i begge skuldre og arme, så hun havde ofte hovedpine.
En dag fik hun akut meget ondt med nedsat kraft og ændret følelse i venstre arm. En scanningen viste en stor prolaps, som hun blev opereret for.
To måneder efter operationen havde hun stadig problemer med at bruge venstre arm, og almindelig optræning gav ikke effekt.

Behandling
Nakken var meget stram, og bevægelsen i nakken var ekstremt nedsat. Der var også nedsat bevægelse i begge skuldre og nedsat kraft i venstre arm. Bækkenet var drejet og højre skulderblad hævet op. HP blev behandlet med stimulering af nervesystem og udspændinger. Udspændingen fokuserede specielt på forsigtigt at behandle de små led i nakken. Desuden fik hun massage af infiltrationer i muskulaturen.

HP fik alt 7 konsultationer.

Resultat
Efter at HP var blevet løsnet skuldrene og nakken, kunne hun selv forsætte styrketræningen, så kræfterne kom igen i venstre arm. Hovedpinen forsvandt også. HP kunne efter en måned genoptage sit arbejde i fuldt omfang.

Case

Historien
14 årig skolepige RA havde konstante problemer med lændesmerter, smerter i højre knæ og hovedpine.
Hun forsømte ofte gymnastik i skolen og foretog sig intet aktivt i fritiden. Hun havde svært ved at koncentrere sig og tilbragte mest tid foran fjernsynsskærmen.

Behandling
Ud over drejet bækken og løftet skulderblad havde RA ekstremt stramme hasemuskler og meget nedsat foroverbøjning af nakken. Behandlingen fulgte forløbet med stimulation og udspænding. Hun fik i alt fire behandlinger.

Resultat
RA fik det fysisk godt. Derfor blev hun mere aktiv, både i skolen og i fritiden. Hun kunne bedre koncentrere sig i de boglige fag og deltog fuldt ud i gymnastiktimerne.

Case

Historien
37 årig mandlig montør KFJ havde gennem ti år haft tiltagende hovedpine og haft svært ved at koncentrere sig. Indenfor de seneste måneder var han blevet tiltagende svimmel. Svimmelheden var ikke lige voldsom hele tiden, men den var aldrig helt væk. For at kontrollere og modvirke svimmelheden spændte han muskulaturen i hele kroppen, så han levede i en konstant anspændt tilstand. Han oplevede, at hvis han drak en øl, fik han noget der mindede om en allergisk reaktion, der udløste migræne. KFJ havde to gange været indlagt på hospital og været til undersøgelser hos neurolog, øjenlæge og ørelæge, uden at man havde fundet forklaring på hans svimmelhed. Med årerne blev han tiltagende træt og udmattet. Når han kom hjem fra arbejde, orkede han intet. Han droppede at spille fodbold og kunne heller ikke deltage i pasning af hjemmet og de tre børn.

Behandling
Bækkenet var roteret, og det ene skulderblad løftet op. I nakken var drejning til venstre og sidebøjning til højre meget nedsat. Hasemusklerne var ekstremt stramme.
Efter undersøgelse fik KFJ fik seks behandlinger med stimulation og udspænding.

Resultat
Symptomerne aftog, så KFJ kom til at fungere normalt igen.

Case

Historien
OH var en 44 årig mand. Han havde problemer med at klare sit job som lærer, efter han for to år siden blev påkørt bagfra af en bil, mens han holdt for rødt lys.
Ganske langsomt efter uheldet udviklede han hovedpine, svimmelhed, og han havde problemer med koncentration og hukommelse. Han var også blevet meget intolerant over for støj, hvilket var et stort problem på jobbet. Idrætstimerne havde han helt måtte droppe, og i fritiden opgav han at spille badminton.

Behandling
Undersøgelsen viste, at nakkemuskulaturen var meget spændt, og han kunne slet ikke slappe af, selv ikke når han lå ned. OH holdt hovedet i fast i midtstilling hele tiden. Normalt kan man bevæge nakken på patienterne, når de ligger afslappet på ryggen ved at dreje hovedet til siderne, men her spændte OH imod, bare man bevægede nakken en anelse ved undersøgelse. Efter behandling med stimulation var OH afslappet i nakkemuskulaturen og herefter fulgte udspænding af bindevæv omkring nakken og mellem skulderbladene. I alt fik OH undersøgelse + 5 behandlinger.

Resultat
Da det lykkedes at slappe nakkemuskulaturen af, så hovedet igen kunne bevæges og bindevævet udspændes, forsvandt symptomerne.

Case

Historien
27 årig kvindelig sekretær TR havde, siden hun var ganske ung, har haft spændinger i nakken og skuldre. Hun havde spændingshovedpine og i de seneste fire år været plaget af musearme eller tennisalbue, mest i højre arm. Hun havde gennem årerne forsøgt forskellige behandlingsformer og taget gigtmedicin, men smerterne kom igen og hun beskrev dem som kroniske smerter. TR kom med lave forventninger for hun troede, at det var umuligt at få det godt, så længe hun arbejdede ved computer. Hun dyrkede motion i et fitnesscenter, og her fik hun ofte massage for på den måde at holde smerterne nede.

Behandling
Undersøgelsen viste foruden det drejede bækken og det løftede skulderblad, at nakkebevægelserne var meget nedsatte. Hun kunne ikke føre armene bag om kroppen. Behandlingen fulgte det faste forløb i Systemisk Fysioterapi suppleret med efterfølgende kraftig massage af armenes muskulatur. TR fik fem konsultationer.

Resultat
TR fik det godt, da hun blev udspændt. Smerterne forsvandt. Hun valgte at komme til et par opfølgende behandlinger med en måneds mellemrum, men stoppede fordi hun ikke oplevede behov for yderligere behandling.

Case

Historien
29 årig farmaceut EH havde altid følt sig spændt og stram i nakken og skuldrene. De senere år havde hun af og til haft spændingshovedpine og problemer med en musearm. EH dyrkede motion og havde gået til massage for at få løst op i muskulaturen. EH havde også fået skærmbriller. Hun regnede ikke med, at det var muligt at komme af med spændingerne, hovedpinen og musearmen så længe, som hun arbejdede så meget ved computeren. EH’s situation blev pludseligt forværret, da hun fik akutte svimmelhedsanfald med angstfornemmelser. Anfaldene varede ca. tre timer. EH var sygemeldt efter disse anfald. Undersøgelse hos ørelæge og neurolog gav ingen forklaring på anfaldene. Da EH bliver dårlig på gaden, bliver hun bliver indlagt. Her blev hun scannet, men undersøgelsen viste normale forhold og efter et par dage blev EH udskrevet med forklaringen at disse anfald enten var en begyndende Meniérs sygdom, eller nogle krystaller i det indre øre, som nu var passeret eller stress og psykisk påvirkning. EH mente ikke selv, hun var stresset, men selvfølgelig var hun nervøs over disse anfald. EH havde været bange for, om det var en svulst der forårsagede problemerne. Men efter at scanningen viste normale forhold, var hun nu beroliget.

Behandling
EH havde foruden et roteret bækken og et ekstremt optrukkent skulderblad meget nedsat drejning af nakken til højre og meget nedsat sidebøjning af nakken til venstre. EH fik fem behandlinger efter metoden i Systemisk Fysioterapi.

Resultat
Svimmelheden forsvandt, efter at nakken var blevet udspændt, og efterfølgende aftog hovedpinen også.

Case

Historien
Den 52-årige håndværker LA henvendte sig med smerter og bevægelsesindskrænkning af højre skulder, en såkaldt ‘frossen skulder’. Skulderen kunne ikke løftes op til vandret, og nu var det så slemt, at han var sygemeldt. Han klagede over stivhed i alle led samt nakkesmerter, lændesmerter og iskias i højre ben. Problemerne med rygsmerter og nakkesmerter gik 15 til 20 år tilbage i tiden. Siden 15 års alderen havde han haft hovedpine og migræne. LA havde gået meget til kiropraktor med lændeproblemerne, men syntes ikke længere, at der er effekt af denne behandling. Han var blevet røntgenfotograferet og havde fået at vide, at der var slidgigt af discus både i nakken og lænden – en discus degeneration. Man mente også, at der var en begyndende slidgigt i skulderled og i hofteled.

Behandling
Undersøgelsen viste, at både bækken og skulderblade stod skævt. Derudover var der meget reduceret bevægelse i højre skulder. I nakken var drejning til højre samt forover nedsat. Hvis LA lå på ryggen, kunne et strakt ben kun løftes 45 grader. LA fik foruden en behandling  med stimulation til ophævelse af blokeringer tre  behandlingern med udspænding af  bindevæv omkring hvirvelsøjle ogbrytskasse og 2 behandlinger med lokalbehandling af skulderen. LA fik i alt seks behandlinger.

Resultat
LA blev fuldt ud i stand til at klare sit arbejde som håndværker. Han kom i den efterfølgende periode til behandling en gang om måneden, indtil han oplevede, at smerterne var varigt væk.

Case

Historien
HJ var en kvinde på 26 år, der arbejdede som sælger. To måneder før hun kom til behandling, havde hun været involveret i et harmonika sammenstød. Hun kom på skadestuen efter påkørslen, og nakken blev røntgenfotograferet, men der var ingen brud. Derfor blev hun udskrevet med besked om, at hun skulle gå hjem og slappe af. I løbet af nogle timer blev hun mere og mere spændt hele vejen fra nakken og ned i benene. Hun fik kvalme, blev svimmel, fik hovedpine og kunne ikke ligge ned og slappe af. I tiden efter kunne hun ikke bukke sig forover og løfte sin lille søn på tre år eller foretage sig andet, der krævede foroverbøjning.

Behandling
Ved undersøgelse var bækken roteret og skulderbladet løftet. Nakken var låst af reflektorisk spænding pga. smerte, der trak ned mellem skulderblade og ud i skuldre. Behandlingen fulgte metoden i Systemisk Fysioterapi med stimulering af det selvstyrende nervesystem og udspænding. Denne patient fik ti behandlinger, fordi hun kun tålte meget kortvarig behandling ved de indledende konsultationer pga. smerte.

Resultat
Efter ti behandlinger i løbet af halvanden måned var HJ i stand til at genoptage sit arbejde. Hun kunne gennemføre en arbejdsdag uden at spænde nakken unødvendigt. Hun var dog forsat psykisk påvirket af oplevelsen.

Case

Historien
82-årig pensionist AA var så plaget af hovedpine, svimmelhed, øresusen (tinnitus), stivhed og smerter i hele kroppen, så hun intet kunne foretage sig.
Hun orkede ikke at gå omkring i sin lejlighed. Hun fik hjemmehjælp til alt. Hovedpinen blev forværret af radio og fjernsyn og p.gr.a. smerter var hendes koncentrationsevne så dårlig, så hun ikke engang kunne læse avisen.
Selv kortvarige besøg af børn og børnebørn var for meget for hende.

Behandling
Undersøgelsen viste, at udover roteret bækken og hævet skulderblad var nakkens bevægelse meget nedsat i alle retninger og patientens skulderbevægelse var også meget reduceret. Fra nakken og ned under skulderblade var al bevægelse besværet. AA fik i alt 12 behandlinger med stimulation og udspænding med fokus på de øverste nakkeled og det første ribben, skulderblade og kraveben.

Resultat
Smerterne forsvandt i løbet af behandlingerne. Nakken blev løsere. Svimmelheden og øresusen aftog. Da behandlingen sluttede, kunne AA læse lidt avis, se fjernsyn og holde til at have besøg af familien. Hun kunne også gå lidt ud på altanen eller trappegangen for at sludre med naboen.

Case

Historien
52 årig pædagog JS havde i flere år døjet med ischias i sit venstre ben, men nu var smerterne i venstre ben så kraftige, så hun ikke kunne fungere. Hun havde været sygemeldt i to måneder. Gennem 30 år havde hun været meget generet af kraftige stramninger omkring kæbeleddene, hvilket gav hende hovedpine. Derfor brugte hun bideskinne om natten.

Behandling
Ved undersøgelsen havde
JS stramme hasemuskler, et løftet skulderblad og roteret bækken. Hofterne kunne ikke drejes ind, specielt venstre hofte var stram. Nakkens bevægelser var nedsatte i foroverbøjningen og drejningen af nakken. JS fik behandling med stimulation og udspænding efter Systemisk Fysioterapi samt lokalbehandling med udspænding omkring hofterne.
I alt fem konsultationer.

Resultat
Smerterne aftog, så JS kom på arbejde efter tre uger. Hun oplevede også en lettelse af spændingerne omkring kæberne.

Case

Historien
Da den 27-årig kvindelige regnskabsmedarbejder IA søgte behandling, beskrev hun, at hun altid havde følt sig spændt i skulder- og nakkemuskler og haft spændingshovedpine. De sidste fire år havde hun desuden haft ´mussearm´.
Hun har både fået ultralydsbehandling og medicin for mussearmen. Det hjalp lidt, men´mussearmen´ brød ofte op igen. Hun forventede ikke, at det var muligt at få armen god, så længe hun arbejdede ved computer. For at holde vægten nede, holdt hun sig i form i et motionscenter, hvor hun også købte massage mod spændingerne. Pludseligt fik IA gentagne kraftige svimmelhedsanfald med opkastninger, øresusen og angstfornemmelser. Anfaldene kom uden varsel, varede et par timer, hvor hun kun kunne ligge ned. Først blev hun undersøgt for en virus på balancenerven, uden resultat.
En dag blev IA så dårlig, at hun blev indlagt akut. Anfaldet klingede af efter et par timer som sædvanligt. Ved undersøgelsen bl.a. hos ørelæge og neurolog fandt man ikke noget særligt, og efter et par dage blev IA udskrevet, uden at årsagen var diagnosticeret.

Behandling
IA havde roteret bækken og hævet skulderblad samt kraftige stramninger på overgangen mellem kranie og de øverste halshvirveler. IA fik i alt fem konsultationer.

Resultat
IA komvalgte at komme  til opfølgende behandling ca. en gang om måneden i et halvt år, indtil hun følte sig sikker på, at anfaldende var helt væk. Som sidegevinst var hendes koncentrationsevne blevet væsentlig bedre. I løbet af det halve år tabte hun uden diæt nogle kilo, der længe havde generet hende, så hun nu ikke længere betegnede sig selv som let overvægtig.