Alle henvendelser besvares indenfor 2 arbejdsdage.



Hoftesmerter & gigt i hoften

Case

Historien
45 årig mandlig kontorchef LT havde gennem ti år haft tiltagende problemer med knæsmerter. Han brugte i perioder knæbandage dagligt og tog altid knæbandager på, hvis han skulle gå en længere tur. Han syntes, at det hjalp lidt med støtten fra bandagerne. Pludselig fik han under havearbejde akut kraftige lændesmerter, hvor det trak ned i venstre ben. Han ’låste’ og kunne ikke bevæge sig. Smerterne var så voldsomme, at han måtte sygemelde sig. To gange tidligere for 5 – ti år siden havde han oplevet rygsmerter, hvor lænden ’låste’, så han måtte sygemeldes. LT fortalte, at han de sidste ti år faktisk ikke havde ligget på højre side p.gr.a. smerter og ømhed i højre hofte, men det var blevet en vane han ikke længere tænkte over.
 LT søgte behandling pga lændesmertene.

Behandlingen
Ved undersøgelse var der foruden et roteret bækken og løftet skulderblad også stramning i begge hofteled. Bevægelsen i højre hofte var markant nedsat og højre hofte smertede. Der var en kraftig skurrende lyd ved bevægelse af knæene, og nakken var meget stram. LT tilskrev sine nakkesmerter, at han arbejdede meget ved computer. Han havde ikke opfattet nakken som et symptom, men som et nødvendigt onde i forbindelse med sit arbejde.
 LT fik i alt fem behandlinger foruden en undersøgelse.

Resultat
Efter en dobbeltbehandling med stimulering af nervesystemet blev lændet så afslappet, at låsningen aftog, og han kunne genoptage sit arbejde. Efter udspændingerne havde han ikke behov for knæbandager, og han kunne ligge på højre side uden at få smerter i hoften. Behandlingen løsnede nakken, hvilket LT oplevede som meget behageligt i hverdagen. Udover sit arbejde ved computeren oplevede han f.eks. også at det var meget lettere at bakke bilen. Alt i alt fik LT mere energi og tingene gik nemmere i dagligdagen.